Generelle betingelser

Du vil modtage bekræftelse på din bestilling af bord via email til børneloppemarkedet den 21. august 2021

Denne bekræftelse bedes du medbringe på dagen.

Bekræftelsen giver dig tilladelse til at sælge private genstande  i Solrød Center.

Det nummer, der står på bekræftelsen, svarer til det nummer, der står på dit bord i Solrød Center.

Bordnumrene starter ved Strandvejstorvet, går gennem hele centeret og slutter igen ved Strandvejstorvet.

Der må kun handles med private brugte ting fra standene og standene på børneloppemarkedet skal passes af børn.

Det er ikke tilladt at sælge store restpartier fra butikker og webshops med mindre man ejer en butik i Solrød Center. Vi forbeholder os retten til at bortvise stadeholdere, der ikke overholder dette.

Da det er svært at finde parkeringspladser til alle de mennesker, der deltager på loppemarkederne samt gæster, beder vi dig om at benytte parkeringspladsen bag Rådhuset, så vi også gør plads til de handlende.

Der vil være P-vagter på området. Sørg for at stille din P-skive, hvis du parkerer i et af de områder hvor der er tidsbegrænset parkering.

Indkøbsvogne, der bruges til transport, skal stilles tilbage i stativerne straks efter brug. Bordene vil være klar til brug fra kl. 08.30 på dagen og skal være taget i brug inden kl. 10.00 – ellers vil de blive givet til andre.

Bordene er opstillet, så det er meningen, at ekspedienterne skal stå med front mod cykelstien.

Når loppemarkedet slutter, skal ALT affald fjernes!
Skraldespandene i Centergaden må IKKE benyttes til ikke-solgte varer, papkasser, tøjstativer og andre loppegenstande!! Overtrædelse af dette kan få betydning for loppemarkedets fremtidige eksistens!

I tilfælde af dårligt vejr er det tilladt at medbringe en pavillon eller parasol.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet før eller på dagen, er du velkommen til at ringe til centerchef Susanne Kaihøj på 23 11 19 22.

Loppemarkedet gennemføres iht. myndighedernes retningslinjer for COVID -19 og der tages forbehold for ændringer.

Loppemarkedet afholdes i hele Center-gaden.